Coaching for pårørende

Fokus på dig, der er pårørende

Når du er pårørende til et menneske, som har en sygdom, har været ude for en ulykke eller på anden måde er svært udfordret, har du en helt særlig rolle. Det kan være både fysisk, mentalt, tidsmæssigt, socialt og især følelsesmæssigt krævende at være pårørende. 

Dine behov som menneske skal tilgodeses, for at du kan fungere som pårørende. Tydelige og bevidste livsværdier kan være med til at øge din livskvalitet, fordi du bliver bevidst om, hvordan du i den givne situation bedst fylder dine ressourcer. 

Mange pårørende får dårlig samvittighed eller føler skam over at opfylde egne behov, når der nu er en anden, som har større behov.

Men det er tydeligt, at mange pårørende selv rammes psykisk eller fysisk, hvis de ikke sørger for at pleje sig selv undervejs. Det kan du læse mere om her hos Danske Patienter.

En værdiafklaring eller et coachingforløb gør dig bevidst om dine behov, styrker dit fundament og gør dig stærkere, så du kan håndtere den situation, du nu står i. 

Livsværdier giver dig fokus, øger dine ressourcer, og du får et ordforråd til at fortælle andre præcis, hvad du har brug for.

Hos mig kan du tale frit om dine tanker og følelser, så du finder en måde at bevare dit overskud. På den måde kan du fortsat være en støtte som pårørende.

Min historie

Jeg har selv været der, hvor du står nu. Som alenemor til tre børn og en datter, som blev voldsomt syg, rystede min verden som et jordskælv, og jeg fandt mig selv som pårørende for ca. 10 år siden. 

Dengang var mine livsværdier knap så tydelige som nu, men de var der. Jeg kunne mærke, at hvis jeg skulle holde til det her, så var det vigtigt at finde mening og retning i kaos. Mine livsværdier skabte et nyt fundament og viste retningen. 

Jeg er uddannet coach hos Sofia Manning og har min egen virksomhed. Derudover er jeg coach og rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade og foredragsholder i bl.a. patientforeninger. Du kan læse mere om min baggrund her.

Du er velkommen til at booke en indledende samtale med mig.

Reference efter foredrag i Parkinsonforeningen

“Tak for sidst, det er rart når man sætter noget i gang at det bliver til noget, og når så det er godt overstået og bagefter mange kommer og siger at det var lige hvad trængte til, sikke en god aften, og en anden kommer siger “der fik vi da lige noget at tænke over ” ( på godt jysk). så har vi haft en god aften.”

Peder, Parkinsonforeningen

 

 

Reference

“Det betyder så meget for mig med den hjælp, du har givet, og de tanker, du har sat i gang hos mig. Det bliver en enorm styrke for mig, at jeg har lært at lytte efter mig selv, mærke i maven og simpelthen tage mig selv seriøst og prioritere mig selv.”

J., anonym