Coachende samtaler

Coaching for pårørende

Som pårørende har du en helt særlig rolle – ofte en meget krævende rolle. Hvis du skal bevare din livskvalitet og holde til at være den pårørende, du ønsker at være, er det nødvendigt, at du passer på dig selv.

Men hvordan får du mulighed for det? Hvordan kan du tage vare på dig selv, når livet har budt på en af de hårde tacklinger?

Jeg har erfaring med pårørende fra mine mange år i sundhedsvæsnet og som coach og vejleder i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Og så har jeg personlig erfaring som pårørende til min datter, da hun i en meget tidlig alder fik en spiseforstyrrelse.

Som coach hjælper jeg dig med at finde et nyt og stærkere fundament med fokus på øget livskvalitet. Personligt har du min følelsesmæssige forståelse og indlevelse, fordi jeg har været lige der, hvor du er nu.

En coachende samtale tager altid udgangspunkt i dine behov. Jeg guider dig nænsomt til større indsigt og nye perspektiver. Så du kan blive ved med at være den pårørende, du ønsker at være.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg hos mig. Derfor taler vi sammen ca. 30 min., inden du beslutter dig for et forløb.

Et coachingforløb giver dig mulighed for at komme i dybden med dine livsforandringer, men du er naturligvis også velkommen til at booke enkelte sessioner. Samtalerne foregår enten online eller i Højby, Odense.

Coachingmetode

Coaching er en struktureret samtale, som skaber øget bevidsthed hos dig. Jeg arbejder grundlæggende ud fra Sofia Mannings gennemprøvede 6-trins-model og inddrager relevante redskaber og modeller undervejs.

Nogle gange kan det være nyttigt at skabe et helt nyt udgangspunkt, fordi dit liv har taget en uventet eller stor drejning. Da kan det være relevant for dig med en grundig værdiafklaring, som giver dig et helt nyt fundament. Du kan læse mere om livsværdier og værdiafklaringsforløbet her: 

Læs herunder, hvad andre har fået ud af coaching og værdiafklaringer.

Reference

“Tusind tak for endnu en fantastisk session.

Du har i den grad stillet de rigtige spørgsmål, som fik mig til at indse, at jeg kan godt, jeg er god nok! Den forhindring der har været størst i denne proces – det har være mig selv!

Planen er lagt og jeg er nu klar til at tage det første skridt ud i mit nye arbejdsliv”.

Lone, selvstændig

 

Reference

Jeg mærker virkelig også mine sanser så meget mere nu. Dufte, lyde, smage, varme og kulde på huden og mærker mig selv – hvad jeg vil og ikke vil, og hvad der er godt for mig. Hold da op, jeg er blevet vækket – det er så befriende.

Så tak, tak, tak for at “redde” mig – eller vække mig! Jeg sender dig ugentligt taknemmelige tanker for den forskel, som du har gjort for mig.

Janni, ansat hos speciallæge

Reference

“Det betyder så meget for mig med den hjælp, du har givet, og de tanker, du har sat i gang hos mig. Det bliver en enorm styrke for mig, at jeg har lært at lytte efter mig selv, mærke i maven og simpelthen tage mig selv seriøst og prioritere mig selv.”

Jannie, sekretær

Reference

“At sætte ord på sine drømme og ikke mindst bekymringer kan være meget grænseoverskridende, men med din enormt nærværende, opmuntrende og støttende facon, fik du mig hurtigt til at åbne mere op, end jeg normalt er tryg ved.

Du fik mig til at sætte ord på mine egne begrænsende overbevisninger samt være konkret i forhold til, hvad mit næste skridt på vejen skal være, så stor tak fra mig.

Anne-Marie, står ved en skillevej