Stresscoaching

Fra stress til et liv i balance

Stress er ikke svaghed – men et tegn på, at du har været stærk alt for længe.

Stress er en naturlig, biologisk reaktion på, at du føler dig fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt overbelastet over længere tid. 

Når din tid og din energi ikke svarer til de krav eller udfordringer, du møder (fra dig selv eller omgivelserne) kan det resultere i en stressreaktion. 

Tegn på stress kan være en fornemmelse af frustration, afmagt eller hukommelsesbesvær. Måske sover du dårligt om natten, trækker dig socialt eller mister interesse for dagligdagen. Hjertebanken, uforklarlig træthed eller hovedpine gennem længere tid, kan også være tegn på stress. 

Ofte er du selv den sidste, der erkender, at du har stress. Måske er der allerede nogen, som har fortalt dig, at du skal passe på dig selv.

Som coach hjælper jeg dig med at finde tilbage til et liv i balance.

Alt efter graden af stress vil jeg vejlede dig og coache dig, så du skridt for skridt genvinder din energi. Din personlige historie og livsomstændigheder vil være udgangspunkt for vores samtaler og de redskaber, jeg sætter i værk.

Hvis det passer til dig, trækker jeg på min erfaring som yoga- og meditationslærer. Det kan være i form af åndedrætsøvelser, visualiseringer, fysiske øvelser eller mindfulness-teknikker.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg hos mig. Derfor taler vi sammen, inden du beslutter dig for et forløb.

At vende tilbage fra stress til et liv i balance er en proces. Derfor anbefaler jeg et forløb over mindst fem gange, hvor du støt og roligt finder bedring i din tilstand. Fem gange koster 5750 kr.

Her kan du læse et forskningsprojekt, som viser, hvordan coaching kan modvirke stress.

Livsværdier

Livsværdier og stress

Dine livsværdier er det grundlag, du bygger dit liv på. Ofte er livsværdierne ubevidste. Det kan være overbevisninger fra din barndom eller antagelser om, hvordan livet “bør” leves eller hamsterhjulet, der aldrig har fået en pause. 

Når du lever i uoverensstemmelse med dine inderste værdier, kan du opleve stress. For du lever et andet liv, end det, du inderst inde ønsker. 

Det betyder ikke, at du skal sige jobbet op og rejse til Bali og åbne en iskiosk eller forlade partner og børn for at vandre i ensomhed i Norge. 

Ofte skal der blot få justeringer til. Justeringer, som du foretager på et grundlag af bevidste livsværdier.

En værdiafklaring kan kobles på et forløb i stresscoaching, når du er klar til det, eller det kan være et forløb i sig selv.

Læs mere om værdiafklaring her – eller i bloggen her.

Læs herunder, hvad andre har fået ud af coaching og værdiafklaringer.

Reference

“Tusind tak for endnu en fantastisk session.

Du har i den grad stillet de rigtige spørgsmål, som fik mig til at indse, at jeg kan godt, jeg er god nok! Den forhindring der har været størst i denne proces – det har være mig selv!

Planen er lagt og jeg er nu klar til at tage det første skridt ud i mit nye arbejdsliv”.

Lone, selvstændig

 

Reference

Jeg mærker virkelig også mine sanser så meget mere nu. Dufte, lyde, smage, varme og kulde på huden og mærker mig selv – hvad jeg vil og ikke vil, og hvad der er godt for mig. Hold da op, jeg er blevet vækket – det er så befriende.

Så tak, tak, tak for at “redde” mig – eller vække mig! Jeg sender dig ugentligt taknemmelige tanker for den forskel, som du har gjort for mig.

Janni, ansat hos speciallæge

Reference

“Det betyder så meget for mig med den hjælp, du har givet, og de tanker, du har sat i gang hos mig. Det bliver en enorm styrke for mig, at jeg har lært at lytte efter mig selv, mærke i maven og simpelthen tage mig selv seriøst og prioritere mig selv.”

Jannie, sekretær

Reference

“At sætte ord på sine drømme og ikke mindst bekymringer kan være meget grænseoverskridende, men med din enormt nærværende, opmuntrende og støttende facon, fik du mig hurtigt til at åbne mere op, end jeg normalt er tryg ved.

Du fik mig til at sætte ord på mine egne begrænsende overbevisninger samt være konkret i forhold til, hvad mit næste skridt på vejen skal være, så stor tak fra mig.

Anne-Marie, står ved en skillevej