Pusterum for pårørende

Pusterum: Et kursus for pårørende

Et kursus med gåture og samtaler i Odense eller Kolding

Pusterummet er hjælp til pårørende og har fokus på…

  • at øge DIN trivsel og livskvalitet
  • at du deler erfaringer og får nye perspektiver
  • egenomsorg og stressreduktion
  • fællesskab

 

Så kære pårørende: Hvor har DU det?

At være pårørende kan være ekstremt belastende, ensomt og kaotisk. Pusterum for pårørende giver dig mulighed for at finde samhørighed med andre og blik for, hvad du trods en svær livssituation alligevel kan gøre for at øge din trivsel og føle mere overskud. Det er et trygt og fortroligt rum, hvor vi deler erfaringer, og du får et nyt blik på, hvordan du kan passe på dig selv i din pårørenderolle.

Pusterum for pårørende er “walk-the-talk”. Vi taler om helt specifikke emner med relevans for livet som pårørende, mens vi går. Jeg guider samtalerne ved hjælp af coaching-teknikker. Det betyder, at jeg stiller spørgsmål, som du og de andre deltagere reflekterer over og taler om. 

På den måde finder du nye perspektiver og muligheder for at øge din livskvalitet. Du bliver præsenteret for modeller, som du får med hjem til dit eget brug.

Temaerne i samtalerne kan være accept af din livssituation, livsværdier, de svære følelser, at være din egen bedste ven, mindfulness i praksis, energi- og tidsstyring.

Læs mere nedenfor eller tilmeld dig nu:

Mindfulness og åndedræt

Dit åndedræt og fokus er vigtigt. Derfor vil du i Pusterummet også blive guidet i åndedræts- og mindfulnessteknikker. Det er konkrete øvelser, du kan bruge i din hverdag til at nedsætte stress og øge dit velvære.

Pusterum for pårørende er tid til DIG.

Vil du være med?

  • Nye grupper starter løbende i Odense og Kolding
  • 4 gange á 60 min.
  • Pris 475 kr.
  • Maks. 10 deltagere
  • Kontakt mig for dato og tid for næste hold

 

Kurset indeholder fire gåture med coachede samtaler, refleksionsøvelser, åndedræts- og mindfulnessteknikker samt fællesskab med andre pårørende. Derudover tilbydes du rabat på personlige coachingforløb hos mig.