Sådan skaber du energi i hverdagen, selv om arbejdsdagen var lang og hård

Du har ikke lagt arbejdsdagen fra dig, den hænger på dig endnu: Alt det, du skulle tage stilling til, det høje tempo, tankerne om du nu fik gjort, hvad du skulle. Travlhed og stressfornemmelse, hvor der ikke helt er plads til dig. Og nu er du på vej hjem, skal måske hente børnene på vejen eller er nødt til at handle, trafikken er massiv, og det tager tid. Du er både fysik og mentalt udmattet og har svært ved at rumme børnenes ivrighed eller deres træthed. Tonen bliver hård, eller du bliver afvisende. Børnene er sultne og plager om TV og slik – og du giver efter. Eller du møder din partner afvisende efter dagens strabadser.

I det følgende kan du læse om, hvor vigtigt det er at bygge bro mellem to forskellige hverdagssituationer, og du får redskaber til, hvordan du kan gribe det an, så du skaber en mere positiv overgang. Jeg vil komme ind på, hvordan dine følelser spiller en rolle, og hvorfor det er vigtigt at kende dem og kunne give udtryk for dem for at kunne skabe gode overgange. Du får også et kort blik på de livssituationer af større skala, hvor det kan være rigtig vigtigt at have øvet sig i hverdagen først.

Åndedrætspause i hverdagen

Nogle overgange i livet er dramatiske og pludselige og skaber en decideret livskrise. Andre er forudsigelige, hverdagsagtige og ventede. Og selv om du kender situationen fra dagen før, så sker det alligevel igen…og igen…og igen at du gør det samme og ender i samme energiforladte eller stressfyldte situation. Du får simpelthen ikke dig selv med på turen, men har fokus på dine omgivelser, dine opgaver, det som skal ordnes. Hvilke situationer kender du? Er det overgangen mellem arbejde og familie? Mellem søvn og vågen? Mellem arbejdsuge og weekend? Eller – hvis du er single med børn – mellem singleuge og børneuge?

Men det vigtigste, som skal ordnes, er dig selv først. Lyder det egoistisk? Det er det ikke. Spørg dig selv: ”Hvad har jeg brug for lige nu i denne overgang mellem arbejde og familieliv for at det hele fungerer bare lidt bedre?”. Det er super vigtigt, at du er bevidst om dine egne behov. For hvis du får du dem opfyldt bare lidt mere, så vil du også være bedre i stand til at være der for andre og møde dine børn eller din partner med fornyet energi. Den energi, du bringer med dig, er væsentlig for, at du kan fungere optimalt i næste hverdagssituation. Det, at stoppe op og mærke efter, hvad der er lige nu, og hvad der venter dig, vil give dig en større bevidsthed, som vil være til gavn for både dig selv og andre. Så nej, det er ikke egoistisk at sætte fokus på dine behov. Du er nødt til at nære dig selv, så du kan nære andre. Nogle gange er det ikke så meget, der skal til for at du får skabt en mere behagelig og bevidst overgang mellem dagens forskellige gøremål, pligter eller fornøjelser. Men hvordan gør du?

Åndedrættet er et vigtigt redskab her. Prøv fx denne lille øvelse:

• Sæt dig godt til rette, brug et minut på at se dig omkring, så du kender omgivelserne.
• Luk øjnene og brug et minut på at lytte til lydene omkring dig.
• Vend så opmærksomheden mod kroppen og mærk kroppen nede fra fødderne og helt op til hovedet. Hvis du ikke fik gjort det fra starten, så knap op, så der er plads til at maven kan bevæge sig, når du trækker vejret.
• Mærk dit åndedræt. Du behøver ikke gøre noget særligt med åndedrættet, men bare give plads og tid til vejrtrækningen, især tid til din udånding. Lad din opmærksomhed følge hver ind- og udånding. Hver gang tankerne havner et andet sted, så træk opmærksomheden tilbage til åndedrættet.
• Hvis det er svært at fastholde opmærksomheden, så kan du tilsætte en sætning som fx ”jeg indånder ny energi, jeg udånder dagens travlhed…”.
• Når du er klar, så åben langsomt øjnene og fortsæt din dag (husk at hente børnene).

Du tænker måske: ”Hvor skal jeg dog gøre det?” eller ”Det har jeg da ikke tid til”. Bruger du offentlige transportmidler, så har du både et sted og tid. Er du i bil, så hold ind på en p-plads i 10 min. (sæt evt. et vækkeur, for du risikerer at falde i søvn). Du kan også sidde på en bænk på vejen, bruge kontoret eller i mangel af bedre personaletoilettet på arbejdet. Ja, ja, alle kneb gælder. Det vigtige er: Skab dig en overgang i form af en pause mellem arbejde og familie. De 10 minutter kan gøre underværker.

Tag situationen fra før – overgangen mellem arbejde og familieliv. Hvis der er optaget på ”første sal”, hvis der er fyldt med ufordøjet arbejde, så er der ikke plads til andet. Der er ikke plads til børnene eller partneren. Du har brug for at stoppe op, slippe det som var, så der bliver plads til det, som kommer. Nogle gange skal der mindre til, end du tror.

Kend dine følelser og giv udtryk for dem

Dine følelser er vigtige tegn og signaler, som skal hjælpe dig med at håndtere udfordringer (og mange andre ting). At kende dine følelser og kunne give udtryk for dem på en hensigtsmæssig måde betyder, at du kan blive bedre til at håndtere stress.

Når du står i en overgang mellem to forskellige situationer i hverdagen, har du følelser, som du tager med dig. Hvis du er vred over noget, som er sket på arbejdet, vil du automatisk tage vreden med, når du henter børnene eller møder din partner – medmindre du stopper op og giver tid og plads til at mærke dine følelser. Når du bliver bevidst om dine følelser, kan du også regulere dem. Hvis du ikke er opmærksom på, hvor vred du er, ja så er det svært at gøre noget ved det. Men giver du dig selv tid og lov til at mærke efter, så er det muligt at lade vreden dampe af og skabe en bedre overgang (det bliver børnene glade for).

På samme måde, som du bruger åndedrættet til en pause, kan du ”kigge på følelserne”.

• Brug samme teknik som ovenfor indtil du har mærket dit åndedræt et øjeblik.
• Vend så opmærksomheden på dine følelser. Hvad er det, der popper op? Prøv om du kan benævne dine følelser. Forestil dig fx, at du hilser på dem: ”Hej vrede, kom du der?”, ”God dag, ked-af-det-hed, der er du igen” eller ”Hej glæde, godt at møde dig” osv. Iagttag følelserne uden af fastholde dem.
• Afslut ved at tage et par dybe åndedrag inden du åbner øjnene.

Det er en gammel, kendt meditationsteknik at benævne følelserne og se på dem udefra. Det er en metode, som gør, at du kan skabe lidt afstand til dem, så de ikke opsluger dig, så du kan leve med dem, uden at de overtager styringen. Det er helt ok at have alle slags følelser, der er ikke noget forkert eller rigtigt her. Husk blot på, at du har følelser, du er ikke dine følelser.  

Når du øver dig i at genkende, rumme og benævne dine følelser, vil du også bedre kunne udtrykke over for andre, hvordan du har det, og hvad du har brug for – og gøre det på en hensigtsmæssig måde. Fra starten er det ikke lige nemt, men du kan øve dig i at genkende flere og flere følelser og blive mere præcis i dine betegnelser af dem. Når du kender dine følelser, bliver det muligt at agere i stedet for blot at re-agere. Du kan spørge dig selv: ”Hvilke følelser har jeg lige nu – og hvad er mit behov, så jeg kommer godt fra den ene hverdagssituation til den næste?”

Livets overgange

Vi kender allesammen de ritualer, som hører til fx barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og der er nok en grund til at den type overgange i livet bliver markeret i hele verden uanset religion og kultur.

Nogle overgange er rolige og ventede, andre pludselige og dramatiske. Nogle er langvarige, andre korte og hurtige. Nogle gange beslutter vi selv en ændring i vores liv, men andre gange sker ting bare. Særligt i de situationer, hvor vi ikke forudgående har haft noget at skulle sige, fx pludselig sygdom, du mister dit job eller ægtefællen ønsker skilsmisse, er det vigtigt at have redskaber til at komme godt fra en livsfase til den næste. Det kan også være, når børnene flytter hjemmefra, og I går fra at være en familie med børn til tosomhed. Hvilke større overgange har der været i dit liv, og hvordan har du håndteret dem? Har du bevidst eller ubevidst halet gode værktøjer op af værktøjskassen?

Når du har øvet dig på at skabe gode overgange i hverdagslivet, kan du også bedre håndtere det, når du står over for en af livets store, uventede forandringer. Når du bevidst har øvet dig på at bygge bro, når du kender virkningen af en åndedrætspause og genkender dine følelser, så kan du bruge erfaringen, når livets bølger går rigtigt højt. Så vil livet ikke bare være noget, som ”sker med dig”, hvor du sidder i en offerrolle. I stedet vil du hurtigere føle, at du kan få kontrol og kan håndtere overgangen, så der kommer det bedst mulige ud af det.

Hvis du er nysgerrig efter flere muligheder for at skabe gode overgange, så tjek gerne mine yogakurser, som har fokus på at skabe overgang mellem hverdag og ferie – og ferie og hverdag. Du finder dem her. Har du lyst til at følge med i nye blogindlæg eller tilbud om yoga og coaching, så er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.