At bede andre mennesker om hjælp kan føles som noget af det mest sårbare, du udsætter dig selv for. Det kan føles som om, du blotter dig med et åbent sår. Når du er pårørende eller står i en anden svær livssituation, kan der være flere grunde til, at du ikke får bedt om hjælp. Mange af dem handler om dine indre, hæmmende overbevisninger.
Hvad er en hæmmende overbevisning?
En hæmmende overbevisning er din indre (ubevidste) tolkning af verden, som sætter begrænsninger for dine handlemuligheder. Det er din ”sandhed”, din konklusion om, hvordan verden er skruet sammen. De sætter en usynlig begrænsning, når du ønsker at forandre noget i dit liv. En hæmmende overbevisning kan begrænse dig i at søge hjælp, når du er pårørende.
Jeg kan klare det hele selv!
Som pårørende skal du ikke klare det hele selv. Det tror du måske til en start. Men det er ikke en holdbar indstilling i længden. Derfor er det så grundlæggende vigtigt, at du får gjort op med de overbevisninger, som hæmmer dig i at søge støtte og opbakning fra andre.
Du skal gøre op med den indre stemme, som fortæller dig, at…
… jeg er til besvær, når jeg beder om hjælp
… det er skamfuldt eller et svaghedstegn at bede om hjælp
… sådan skal andre ikke se mig, derfor beder jeg ikke om hjælp
… når jeg ikke beder om hjælp, bliver jeg heller ikke afvist
… jeg har altid klaret mig selv, så det kan jeg også nu
Opgøret med de hæmmende overbevisninger
For at bryde med de hæmmende overbevisninger, kan du stille dig selv et ganske essentielt spørgsmål:
”Er det virkelig sandt, at….”
Når stemmen inde i dig popper op med hæmmende overbevisninger, så grav ind til om det er sandt, eller om verden måske kunne se anderledes ud. Forestil dig, at du tager nogle andre briller på og ser verden gennem dem. Er dit perspektiv (altså den hæmmende overbevisning) det eneste sande, eller kunne der være en anden måde at betragte verden på? Er det virkelig sandt, du skal klare dig selv? Er det virkelig sandt, at det er et svaghedstegn at bede om hjælp (eller er det klogt)?
Hvem kan du række ud til?
I en meget følelsesladet situation, kan det virke uoverskueligt at bede om hjælp, for hvem skal du spørge, og hvad skal du bede om? For at skabe mere overblik, så lav en brainstorm – en mindmap eller liste over de personer, der er omkring dig. Vær kreativ og modig. Notér også de mennesker, som du ikke umiddelbart tænker, kunne hjælpe dig, fx din nabo, din eksmand, eller den ven eller veninde, som bor langt væk, en forælder fra skolen, en kollega. Medtag både dit personlige netværk, men også et professionelt netværk: Din læge, en psykolog, coach eller kropsterapeut, patientforeninger, kommunen, din bank osv. Måske findes der også hjælp online hos pårørendenetværk, fx Pårørende i Danmark eller andre foreninger.
Find derefter de opgaver, du har brug for hjælp til: Aflastning, så du kan komme ud, håndtering af personlig pleje hos den du er pårørende til, økonomisk hjælp, hverdagsopgaver som madlavning, indkøb, håndtering af kommunikation (med fx sygehus, bank, kommune osv.), fast aftale om samtaler med veninde, praktiske opgaver i huset, rengøring, reparationer osv.
Lav en plan
Se nu, om du kan kombinere opgaver og mulige hjælpere. Vær også her kreativ og modig. Hjælpen kommer nogle gange fra en side, hvor du mindst havde ventet det. Fortæl derefter om din situation, giv udtryk for dit behov og bed om hjælpen.
Modtag hjælp – du skylder ikke noget
Når du modtager hjælp, så gør det med åbne arme uden at føle, at du absolut skal give noget igen eller skylder noget. Slet den dårlige samvittighed.
Lige nu er det dig, som har brug for hjælp.
Naturligvis kan du udtrykke din taknemmelighed, men stol på, at andre yder dig støtte, fordi du har brug for det og ikke fordi, de vil have noget igen. Læn dig tilbage i det og giv dig selv lov til at modtage hjælpen.
Har du brug for hjælp og støtte til at komme af med dine hæmmende overbevisninger? Coachende samtaler giver dig nye perspektiver, så du bliver i stand til at bede om hjælp.
